Salgs- & leveringsbetingelser

Levering

Hvor ikke andet er aftalt, sker levering ab lager. Al forsendelse sker for købers regning og risiko. For forsinkelser, beskadigelser, bortkomst eller andre uregelmæssigheder under transporten påtages intet ansvar.

Priser

De noterede priser er ren netto uden kasserabat og eksklusive speciel emballage. Priserne er baseret på gældende dagspriser ved ordremodtagelsen samt de på dette tidspunkt gældende valutakurser, told- og afgiftssatser. Debiteret emballage/depositum krediteres til fuld pris ved returnering i uskadt stand og med oplysning om fakturanummer, dog inden 14 dage fra leveringsdato. Såfremt senere returnering fratrækkes min. 25% fra prisen.

Betaling

Fakturabeløbet forfalder, hvis ikke andet er anført, til omgående betaling – netto kontant. Er betalingen ikke rettidigt indgået beregnes rente efter vores aktuelle rentesats, som oplyses på forespørgsel. Ved udarbejdelse af nærværende salgs- og leveringsbetingelser er den aktuelle rentesats 2,0% pr. påbegyndt måned. Ved aconto indbetalinger afskrives eventuelle tilskrevne renter først. Den dagsaktuelle rentesats oplyses på forlangende.

Ved accept af nærværende kundeoprettelse tiltrædes vore betalingsbetingelser, herunder vore rentesatser.

Ejendomsret

Der forbeholdes i videst muligt omfang i henhold til lovhjemmel ejendomsret til leverede varer, indtil hele købesummen inclusive eventuelle renter og omkostninger er betalt.

Ordrer

Ordrer til senere levering modtages kun med sædvanligt forbehold over for krig, strejke, lockout, driftsforstyrrelser eller anden force majeure, som ligger uden for vor kontrol. Opgivne leveringstider søges så vidt muligt overholdt, men er uforbindende. Ordrer til senere levering kan ikke annulleres. Ændringer i leveringstid, priser eller lignende influerer ikke herpå.

Reklamationsret

For leverede reservedele ydes reklamationsret i samme udstrækning som leverandør-fabrikkerne, hvilket i almindelighed vil sige, at en reservedel, der af fabrikanten er anerkendt som mangelfuld eller defekt som følge af fejl i udførelse eller materiale, erstattes med tilsvarende del i fejlfri udførelse.

For reklamationsretten gælder, at montage m.v. skal være udført professionelt af fagfolk og i henhold til gældende forskrifter. Dokumentation for fejl skal vedlægges. (udlæsninger, foto, mm)

Reklamationer modtages alene gennem den til hvem leverancen er faktureret, og således ikke gennem tredjemand.

Ordrer modtages kun på grundlag af ovennævnte reklamationsret. Udgifter af sekundær art, f.eks. udskiftning, følgeskader, afsavn o.s.v. refunderes ikke.

Reklamationsfrist

For at komme i betragtning må eventuelle reklamationer over manko eller andre fejl ved en leverance indsendes straks efter varens modtagelse. Reklamationer over fejl ved leverede dele skal indsendes straks efter fejlens konstatering og inden for 3 måneder fra leveringsdato.

Produktansvar

AG Automotive A/S har tegnet og vedligeholder produktansvarsforsikring hos forsikringsselskabet Tryg. Som følge heraf er det udenfor AG Automotive A/S at indgå aftaler omkring erstatning m.v., og kan alene henvise til Tryg, med hvem eventuelle erstatninger skal afgøres.

 Returnering

Returnering af varer kan kun ske franko og efter forudgående aftale. Det forudsættes, at varen er faktureret indenfor 1 måned, og at originalemballagen er ubeskadiget og ubrudt. Fakturanummer skal oplyses ved enhver returnering. Ved senere returnering forbeholder vi os ret til at beregne et returgebyr på lige fod med det gebyr, som beregnes for specielt fremskaffede varer. Såfremt den returnerede vare er specielt fremskaffet beregnes ekspeditionsgebyr på min. 25%.

Ændring af salgs- og leveringsbetingelser.

Der forbeholdes ret til uden nærmere advis at foretage ændringer af ovennævnte salgs- og leveringsbetingelser. Ændringer vil være gældende for ordrer modtaget efter ændringstidspunktet.